12. feb. 2015
Kristen-Muslimsk Dialogblog bringer et indlæg af Nik Bredholt, Danmission, og her bringes et udklip:
Tværreligiøs harmoni i Danmark – mellem realitet og ambition
Ved konferencen om tværreligiøs harmoni i Hamad Bin Khalifa-moskéen i Rovsingsgade holdtes der blandt andre et indlæg af programchef i Danmission Nik Bredholt, hvis reviderede tekst her bringes med forfatterens tilladelse.
Mange har sidste efterår fulgt TV-serien om krigen i 1864 for nu 150 år siden. Krigen havde en række konsekvenser, og en af følgerne var, at Danmark lukkede sig om sig selv og fandt ind i en særlig tre-enighed, hvor den danske befolkning efter krigen kunne kendes ved, at alle var etnisk danske, talte dansk og var medlemmer af den samme kirke, nemlig den protestantiske.
Vi har fortsat en 1864 tankegang i Danmark, om end der er sket meget, der har udfordret det mono-etniske og religiøse samfund siden da. Først med fremkomsten af andre kristne kirker for mere end 100 år siden og særligt inden for de sidste 30 – 40 år, hvor muslimerne er kommet til landet i stadig større tal.
Som udtryk for realiteten og ambitionen omkring den tværreligiøse harmoni i Danmark, vil jeg gerne tale om to forhold:
Venskab og religionsteologi.
På trods af 1864 tankegangen er vi heldigvis over årene kommet videre end til blot at anerkende, at der er andre troende end protestanter i Danmark. Jeg mener, at vi er kommet til et punkt, hvor vi kan begynde at blive venner. Og venskab er langt mere end blot at vide om den anden og vedkommendes eksistens; det er også at være der for den anden. Venskab er noget, vi vælger – ikke noget, vi tvinges til.
Hele indlægget kan læses <her>