TED

Video - TED - Katolikker i Dialog

 

TED2017 - Pave Frans: Hvorfor den eneste fremtid, det er værd at bygge op - er en fremtid, der har alle med

26. april 2017 - opdateret 1. maj

'TED' er et akronym for en non-profit-organisation, der organiserer konferencer, som har til formål at udbrede "idéer, der er værd at sprede". 
 

Norsk tekstning.


Engelsk tekstning


A single individual is enough for hope to exist, and that individual can be you, says His Holiness Pope Francis in this searing TED Talk delivered directly from Vatican City. In a hopeful message to people of all faiths, to those who have power as well as those who don't, the spiritual leader provides illuminating commentary on the world as we currently find it and calls for equality, solidarity and tenderness to prevail. "Let us help each other, all together, to remember that the 'other' is not a statistic, or a number," he says. "We all need each other."

Link til TED 2017 siden, hvor der kan vælges andre sprog <her>


Transcript - Dansk


Hvorfor den eneste fremtid, det er værd at bygge op - er en fremtid, der har alle med

Hans hellighed pave Frans, optaget i Vatikanstaten og først vist offentligt på TED 2017

God aften - eller god morgen, jeg ved ikke helt, hvad klokken er hos jer. Men uanset tidspunktet, synes jeg, det er spændende at deltage i jeres konference. Jeres overskrift kan jeg virkelig godt lide -"Fremtidens Du"- for samtidig med, at den ser frem mod 'i morgen', så indbyder den os til at gå ind i en dialog i dag, til at se på fremtiden gennem et 'Du'. 'Fremtidens Du' - fremtiden består af, er skabt af'du´er', den er skabt af møder, fordi livet strømmer gennem vore relationer med andre. En hel del leveår har styrket min overbevisning om, at alle og enhvers eksistens er dybt forbundet med de andres: livet er ikke tid, der bare går, liv handler om interaktion - om det, der sker imellem os.

Hver gang jeg møder, eller lytter til, de syge, til migranterne som møder frygtelige trængsler i deres søgen efter en lysere fremtid, - til indsatte i fængslerne som bærer på et indre helvede af smerte i deres hjerte, - og til dem der ikke kan finde arbejde - mange af dem så helt unge - hver gang tænker jeg: "hvorfor dem og ikke mig?" Jeg blev selv født ind i en indvandrerfamilie, min far, min bedstefar og mange andre fra Italien, rejste ud til Argentina - deres skæbne blev intet at have tilbage. Jeg kunne også¨være endt blandt dagens"kasserede" mennesker. Og derfor spørger jeg altid mig selv, dybt i mit hjerte: "Hvorfor dem og ikke mig?"

Først og fremmest ville jeg synes, det ville være dejligt, hvis dette møde kunne hjælpe med til at minde os om, at vi alle sammen har brug for hinanden, ingen af os er en ø, et autonomt og uafhængigt 'jeg', skilt fra de andre, og at vi kun kan bygge fremtiden op, når vi står sammen og inkluderer alle. Det er ikke noget, vi tænker på så tit, men alting hænger sammen, og vi har brug for at genoprette denne forbundenhed og få den i god stand. Selv den strenge dom over min bror eller søster, som jeg bæer på i mit hjerte, det åbne sår, som aldrig helede op, krænkelsen som aldrig blev tilgivet, bitterheden som kun vil gøre mig fortræd - det er alt sammen elementer i en indre strid, jeg slæber rundt på: noget der flammer op inden i mig, og som må slukkes, førend det bliver til et bål, der kun vil lade aske tilbage.

I dag virker det. som om mange af os tænker, at en lykkelig fremtid - det er noget, der er helt og aldelesuden for rækkevidde.  Det må selvfølgelig tages alvorligt, at så mange tænker sådan - men sådanne bekymringer er ikke uovervindelige. De kan overvindes, hvis vi ikke låser døren ud til verden omkring os. Lykke kan kun erfares som en gave - en gave der består i en harmoni mellem helheden og hver enkelt af dens dele.  Selv videnskaben - og det ved I meget bedre end jeg - peger på en forståelse af virkelighedensom et sted, hvor hvert enkelt elementer i forbindelse med og interagerer med alt andet.

 Og dette bringer mig til det andet jeg vil sige. Hvor ville det være vidunderligt, hvis videnskabernes vækst og de teologiske nyskabelser ville blive ledsaget af større lighed og social inklusion.  Vidunderligt, hvis vi, samtidig med at vi opdager fjerne planeter,  genopdagede, hvad de brødre og søstre, der er i kredsløb omkring os, havde brug for. Vidunderligt, om solidariteten - dette smukke og til tider besværlige ord - ikke kun blev reduceret til socialt arbejde, men i stedet blev standardholdningen, når det gælder politiske, økonomiske og videnskabelige valg, så vel som i relationer mellem enkeltpersoner, folk og lande. Alene ved at opdrage folk til ægte solidaritet bliver vi i stand til at overvinde 'brug-og-smid væk kulturen', som ikke kun har med madvarer og  andre varer at gøre, men først og fremmest med mennesker som køres ud på et sidespor af vores tekno-økonomiske systemer, som uden overhovedet at gøre sig det klart, som det er tilfældet nu, sætter varer i centrum i stedet for mennesker.

Solidaritet er et begreb, som mange gerne ser slettet i ordbogen. Men solidaritet er ikke en automatisk mekanisme. Den kan ikke programmeres eller kontrolleres. Den er et frit svar født i enhvers hjerte. Ja- den er et frit svar! Når man bliver klar over, at livet - og det selv midt i så mange modsætningsfyldte forhold som i dag - er en gave, at kærlighed er livets kilde og mening - hvordan kan man da så holde sin trang tilbage til at gøre godt mod et andet medmenneske?

Men for at gøre godt, så har vi brug for ' at huske på', vi har brug for mod og for kreativitet. Og jeg ved, at TED samler mange kreative hoveder. Ja- kærlighed kræver faktisk en kreativ, konkret og opfindsom holdning. Gode intentioner og konventionelle formler, som vi så ofte tager i brug for at dulme vores samvittighed - det slår ikke til. Lad os hjælpe hinanden, alle sammen, med at huske på, at den anden ikke er en statistisk størrelse, eller et tal. Den anden har et ansigt. 'Du' et' er altid noget, eller én, der er virkeligt til stede, en personjeg skal have omsorg for.

Der er en lignelse, som Jesus fortalte for at hjælpe os med at forstå forskellen på dem, som helst ikke vil ulejliges, og  dem der har omsorg for den anden. I har sikkert hørt den før. Det er lignelsen om den gode, eller barmhjertige samaritaner. Da Jesus fik stillet spørgsmålet - jamen, hvem er så min Næste?- altså, hvem er det, jeg skal have omsorg for - så fortalte han denne historie, historien om en mand, dervar blevet overfaldet, frarøvet hvad han havde, mishandletog efterladt ved landevejen. En præst og en levit - begge to meget indflydelsesrige folk på den tid - gik forbi uden at standse op for at hjælpe ham. Efter et stykke tid kom også en samaritaner forbi, - en samaritaner tilhørte en etnisk gruppe, som man på det tidspunkt så meget ned på. Da han så den tilskadekomne mand ligge dér på jorden, lod han ikke, som om manden slet ikke var der, - i stedet følte han medlidenhed med ham, og det fik ham til at handle helt konkret. Han hældte olie og vin i den hjælpeløse mands sår, bragte ham hen til et herberg og betalte af egen lomme, så han kunne blive hjulpet.

Fortællingen om den barmhjertige samaritaner er fortællingen om vor tids menneskehed. Folks veje gennem tilværelsen er oversået med lidelse, fordi alting handler om kroner og ører og ting og sager i stedet for om mennesker. Og så er der denne vane, som de folk ofte har, der kalder sig selv for' anstændige', respektable,  - de har for vane ikke at tage sig af andre, sådan at de lader tusinder af mennesker, eller hele befolkninger, ligge dér, ved vejkanten. Heldigvis er der også dem, der skaber en ny verden ved at tage sig af den anden, også  på egen bekostning. Moder Teresa sagde faktisk: "Man kan ikke elske - hvis det ikke er på egen bekostning".

Der er så meget, der skal gøres - og det må vi gøre sammen. Men hvordan - med alt det onde, vi opleve hver eneste dag? Gud ske tak og lov, at der ikke er noget system, som kan nulstille vor længsel efter at åbne os mod det gode, mod medfølelse og mod den evne, vi har til at reagere mod det onde - åbne mod det,  der kommer fra dybet af vort hjerte. Nu kan det være, at I siger til mig - "det lyder godt - det er smukke ord, men jeg er ikke den barmhjertige samaritaner eller moder Teresa". Jamen, det er ikke rigtigt - hver eneste af os er dyrebar. Hver eneste af os er uerstattelig i Guds øjne. Gennem mørket i de konflikter, vi oplever i dag, kan hver eneste af blive et lys, der stråler, en påmindelse om, at dette lys vil sejre over mørket,  - det er aldrig det modsatte, der vil komme til at ske.

For kristne har fremtiden et navn -og dette navn er Håb. At håbe, føle håb, betyder ikke at være optimistisk naiv og se bort fra den tragedie, som menneskeheden står over for. Håb er styrken i et hjerte, som ikke låser sig selv inde i mørket, som ikke opholder sig ved fortiden, og som ikke nøjes med bare at 'klare sig' i et her-og-nu, men er i stand til at seen fremtid. Håbet er døren, som åbner sig mod fremtiden. Håbet er et ydmygt livets frøkorn, som med tiden vil vokse og blive til et stort træ. Det er som en slags usynligt gær, som gør det muligt for hele dejen at hæve, som giver smag til alle sider af tilværelsen. Og alt dette kan det udvirke, fordi en bittelille flamme, som næres af håbet, er nok til at få mørkets skjold til at splintres. Der skal kun et enkelt menneske til, for at håbet kan eksistere, og det menneske kan være dig. Og så vil der være nok et 'dig', og endnu en - og til sidst bliver det til et 'os'.  Og vil det så sige, at håbet begynder, når der er et 'os'? Nej - Håbet begyndte med det ene 'du'. Når der er et 'os, - begynder der en revolution.

Det tredje budskab som jeg gerne vil dele i dag, handler faktisk om revolution. Ømhedens, den varme kærligheds revolution. Og hvad er så det, vi kalder 'ømhed'? Det er den kærlighed, som kommer helt nær og bliver virkelig. Det er en dynamik, der begynder i hjertet og når øjnene, ørerne  og hænderne. Den varme kærlighed, ømheden, betyder at bruge øjnene til at se den anden, ørerne til at høre ham, lytte til børnene, de fattige, de som er bange for fremtiden. At lytte- også til det tavse skrig fra vort fælles hjem, vores syge og forurenede jord. Ømhed betyder at bruge vore hænder og vort hjerte til at trøste den anden, tage os af dem, der er i nød.

Den varme kærlighed er de små børns sprog, deres sprog som harbrug for den anden. Et barns kærlighed til mor og far vokser ved deres berøring, deres blik, deresstemme, deres varme. Jeg kan godt lide, når forældre snakker med deres helt små børn, de tilpasser sig det lille barn , stiller ind på barnets niveau. Dette er kærlighedens ømhed - at være på samme niveau. Gud steg ned og blev Jesus for at være på samme niveau som vi. Det er den samme vej som den barmhjertige samaritaner gik ad. Dette er den samme vej, som var Jesu egen vej. Han ' blev ringe som vi' , han levede hele sit menneskeliv, mens han brugte kærlighedens virkelige konkrete sprog.

Ja - den varme kærlighed, ømheden, er VEJEN for de stærkeste, modigste mænd og kvinder. Den er ingen svaghed, den er styrke, den er solidaritetens vej, ydmyghedens vej. Lad mig få lov at sige det højt og tydeligt: jo mere magtfuld du er, jo mere vil dine handlinger få indflydelse på andre mennesker, jo større ansvar har du også for at handle med ydmyghed. Hvis du ikke gør dette, vil din magt ødelægge dig selv, og du vil ødelægge den anden. I Argentina siger man: "Magt er ligesom at drikke gin på tom mave". Man bliver ør i hovedet, man bliver fuld, man mister ligevægten, og man ender med at gøre sig selv og sine omgivelser fortræd, hvis ikke man forbinder sin magt med ydmyghed og ømhed. Men på den anden side: gennem ydmyghed og en konkret kærlighed, kan magt -  den højeste, den stærkeste magt -  blive en tjeneste, en kraft til det gode.

Menneskehedens fremtid ligger ikke udelukkende i hænderne på politikere, store ledere, de multinationale selskaber. Jo -sandt nok, de har alle et enormt ansvar. Men fremtiden ligger mest af alt i hænderne på de mennesker, som anerkender den anden som et 'du' og sig selv som del af et 'os'. Vi behøver alle den anden.  Og derfor -  det ber jeg Jer om - tænk også på mig med ømhed, så jeg kan løse den opgave fuldt ud, som jeg har fået givet - til bedste for den anden - for hver og en af jer, af os. Tak.  

Andre sprog: <her>


Omtale i medier:

Berlingske: Pave Frans deltager i Ted Talk <her>

NPR: In Surprise TED Talk, Pope Francis Asks The Powerful For 'Revolution Of Tenderness" <her>

Time: Pope Francis Calls for Humility and Togetherness in Surprise TED Talk <her>

CNN: Three key lessons from the Pope's surprise TED talk <her>

Guardian: Pope tells leaders in first TED talk: act humbly or power will ruin you <her>

The Washington Post: Pope Francis gives a surprise TED Talk, calls for a ‘revolution of tenderness’ <her>


iTunes: TEDTalks  "Why the only future worth building includes everyone | His Holiness Pope Francis"  - TEDTalks (video) <her>  -  TEDTalks (audio) <her>

'The making of His Holiness Pope Francis’s TED Talk' <her>

Wikipedia: TED


Andre 'TED' her på sitet:

'Guy Consolmagno at TEDxViadellaConciliazione' <her>

'Hans Rosling: Religioner og babyer' <her>