26. sept. 2015
Pave Frans' prædiken ved messen i Madison Square garden - 25. sept.
Vi befinder os i Madison Square Garden, et sted som er synonymt med denne by. Det er stedet, hvor vigtige sportsbegivenheder, kunstarrarrangementer og koncerter finder sted, begivenheder, dertiltrækker mennesker ikke kun fra denne by, men fra hele verden. På dette sted, som repræsenterer både diversiteten og de fælles interesser hos så mange forskellige mennesker - her har vi lyttet til ordene: 'Folket, der vandrede i mørket, har set et stort lys' (Esajas 9,1).
Folket, der færdedes og gik omkring, optaget af alle deres aktiviteter og rutiner, blandt deres succes'er og deres nederlag, deres bekymringer og forventninger - det har set et stort lys. Folket som færdedes - med alle deres glæder og håb, deres skuffelser, alt det de fortrød - de har set et stort lys.
I enhvergeneration, til alle tider, er Guds folk kaldet til at betragte dette lys. Et lys for alle folkeslag., som den gamle Simeon med glæde udtrykte det. Et lys, hvis mening det erat skulle skinne ud i hvert eneste hjørne af denne by, på vores medborgere, på hver eneste del afaf vores liv.
Folket, der vandrer i mørke, har set så stort et lys. En af de særlige egenskaber hos Guds folk er dets evne til selv i mørke timer at se, at få fat på lyset, som Kristus kommer med. Guds trofaste folk kan se, skelne og få fat på hans levende nærvær midt i livet, midt i byen. Sammen med profesten Esajas kan vi sige : folket der går, trækker vejret, og lever midt i byens smog, dens os og forurening, har set et stort lys, det har oplevet et pust af frisk luft.
Livet i en storby er ikke altid let. En multikulturel kontekst præsenterer en for mange komplekse udfordringer. Men alligevel er storbyerne en reminder om de skjulte rigdomme, der er til stede i vores verden: i mangfoldigheden af byens kulturer, traditioner og historiske erfaringer. I forskelligartetheden af dens sprog, sædvaner og mad. Storbyer sammenfatter alle de forskellige måder, som vi mennesker har fundet frem til for at kunn udtrykke livets mening, hvor vi end er.
Men storbyerne skjuler også alle de menneskers ansigter, somtilsyneladende ikke hører til, er ' udenfor', eller er andenrangs borgere. Bag trafikstøjen, bag 'forandringens hurtige rytme,' er der i storbyerne så mange ansigter, der passerer forbi, uden nogen læggermærke til dem, fordi de ingen 'ret' har til at være her, ingen ret til at være del af byen. Det er 'de fremmede', børnene der ikke kommer i skole,dem der ingen sygesikring har, de hjemløse, de glemte gamle. Disse mennesker står ved kanten af de brede hovedgader, de er på gaderne, i øredøvende anonymitet. De bliver del af et bylandskab, som vi mere og mere tager som en selvfølge - for vort blik og især i vore hjerter.
Vi ved, at Jesus stadig går i vores gader, at han er del af sine menneskers liv, at han er involveret med os i en mægtig frelseshistorie - det fylder os med håb. Et håb, der frisætter os fra de kræfter, der puffer os ud i isolation og mangel på opmærksomhed og omsorg for andres liv, for vores bys liv. Et håb, som befrier os fra tomme såkaldte ' forbindelser', fra abstrakte analyser, eller opsigtsvækkende rutiner. Et håb, som ikke er bange for at involvere sig, som handler som en surdej, ligegyldigt hvor vi end lever og arbejder. Et håb som - endog midt i os og forurening - får os til at se Guds nærvær, mens han fortsætter med at gå på vores bys gader. Thi Gud er i byen.
Hvad ligner det, hvordan ser det ud, dette lys der færdes gennem vores gader? Hvordan møder vi Gud, som lever med os midt i byens smog? Hvordan kan vi møde Jesus , som lever og arbejder i vores multikulturelle byers hverdag?
Profeten Esajas kan vejlede os i denne proces, hvor det gælder 'at lære at se'. Han taler om det lys som er Jesus. Og så præsenterer han Jesus for os som 'underfuld rådgiver, vældig Gud, evigheds Far, fredsfyrste'. På denne måde introducerer han os for Sønnens liv , så at hans liv kan blive vort.
Underfuld Rådgiver: Evangelierne fortæller os, hvordan der var mange mennesker, der kom til Jesus og spurgte -Mester, hvad skal vi gøre? Det første Jesus gør, nar han skal svare, er at komme med forslag, opmuntre, motivere. Han bliver ved med at sige til disciplene, at de skal 'gå ud'. Han siger indtrængende til dem, at de skal gå ud og møde andre, dér hvor de virkelig befinder sig, ikke der hvor vi synes, de skal være. Gå ud- igen og igen - drag ud, uden frygt, gå ud uden at tøve, gå ud og forkynd denne glæde, som er for hele folket.
Vældig Gud: I Jesus blev Gud selv Immanuel, Gud-med-os, Gud som færdes med os ved vores side, som bliver involveret i vores liv, i vores hjem, midt i 'gryder og pander' som Therese af Jesusbarnetholdt af at udtrykke det.
Evig Far: Der er ingeneller intet, der kan skille os fra hans kærlighed. Gå ud og forkynd, gå ud og vis, at Gud er midt iblandt jer som en barmhjertig, medfølende Far, som selv går ud, morgen og aften , for at se om hans søn er på vej hjem - og som, så snart han ser ham komme, løber ud for at omfavne ham. Det er smukt. En omfavnelse, som gerne vil samle hans børns værdighed op, rense og løfte den. En Far, som, når han favner os, er ' godt budskab for fattige, lægedom for dem hvis hjerte er knust, frigivelse for fanger, trøst for alle, der sørger' (61.1-2)
Fredsfyrste: Gå ud til andre og del med dem den gode nyhed, at Gud vor Far går ved vores side. Han befrier os fra anonymitet, fra et liv i tomhed, og sætter os i mødets skole. Han tager os væk fra konkurrencens og selvoptagethedens kampplads, og han åbner fredens vej foran os. Den fred, der fødes, når vi accepterer de andre, den fred, derfylder vores hjerter, når som helst vi ser på dem, der er i nød, som vore brødre og søstre.
Gud lever i vores storbyer. Kirken lever i vores storbyer. Gud og Kirken, som lever i vores storbyer, ønsker at være somgæren i dejen, ønsker at relatere til alle, at stå ved hver enkelts side, og forkynde Hans undere - den underfulde rådgivers, denvældige Guds, den evige Fars, Fredsfyrstens undere.
'Det folk, som vandrer i mørket, har set så stort et lys'. Og som kristne er vi vidner om dette.
Retur til: Tema: Pave Frans besøger Cuba og USA