Himmelske Dage - udvalgte arrangementer
Himmelske dage - kirke- og kulturfestival i København - 5. til 8. maj 2016 - udvalgte arrangementer.
Himmelske dage - kirke- og kulturfestival i København - 5. til 8. maj 2016
udvalgte arrangementer
Klik på det enkelte arrangement for at læse mere om det:
Du kan også downloade det komplette printvenlige program - eller læse i Himmelske Dages avis.
Link til websitet: himmelskedage.dk
Gospel Aid 2016 gav 210.406 kr. til Danmissions syskole Upendo på Zanzibar. Himmelske @Himmelskedage https://t.co/FucLaiRXwc
— Danmission (@danmissiondk) 6. maj 2016
- - -
Er afviklet:
Efter filmen vil Daniel Nørgaard, sognepræst ved den katolske domkirke Sankt Ansgars Kirke i København, debattere filmens tema om ungdomsliv i et religiøst miljø, set med danske øjne. Filmanmelder på Jyllands-Posten, Nanna Frank Rasmussen, er tovholder på arrangementet.
Kirken oplyses af levende lys til ”Nightfever”, en bønsoplevelse for alle sanserne. Sakramentetudstilles, og der vil være stille sang, bøn og lystænding.
Himmelske Dage har inviteret fire kristne og muslimske teologer til debat om religionernes syn på hinanden.
Religionsteologiens formål er at tænke teologi i mødet med andre religioner. Hvilken rolle spiller sådanne overvejelser i hhv. islam og kristendommen i dag?
Den tyske teolog Dietrich Bonhoeffer blev henrettet i marts 1945 for sin skarpe kritik af nazismen og den tyske kirkes eftergivenhed, som han opfattede som et forræderi mod evangeliet. Foredraget viser Bonhoeffers kirkelige og samfundsmæssige betydning frem til i dag.
I 1980 blev ærkebiskop Oscar Romero, El Salvador, likvideret af regimet, mens han holdt messe. Det skete på grund af hans teologiske kritik af regimets undertrykkelse af de fattige. I 2015 blev han saligkåret af den katolske kirke – første skridt mod helgenstatus.
Kærlighed og bevidsthed – hvordan relaterer de to ord sig til hinanden, og hvad har de med åndelighed, hverdag og fremtiden at gøre?
Concerto Copenhagen slår sig sammen med J. S. Bach, barokkomponist, Anne Sophie Jørgensen, spirituel lærer på Tigerens Rede, og Tea Bendix, tegner ogforfatter, og søger at kaste lys på de to begreber og deres sammenhæng.
I et ca. halvanden time varende foredrag vil sr. Anna Mirijam Kaschner, som hører til ordenen “Missionssøstre af det dyrebare blod” give et indblik i klosterets verden i året 2015 samt fortælle om sit eget liv som ordenssøster.
Den smukke gregorianske kirkesang fra middelalderen kan opleves i sine ”naturlige omgivelser” når den katolske domkirke inviterer til højtidelig aftensang lørdag kl. 15.
Kom og oplev koret synge såvel romersk-katolsk og ortodoks som luthersk kirkemusik fra fem århundreder.
Er religion en privatsag, en trussel eller en resurse for det offentlige rum? Ønsker vi et samfund med religionsneutralitet eller mangfoldighed? Mød Clement Kjersgaard i debat med fagfolk, kendte politikere og religiøse ledere. Dialog med salen prioriteres højt.
Samtale mellem kirkeminister Bertel Haarder og tidl. undervisningsdirektør og præst, forfatteren Asger Baunbak-Jensen.
Vi fejrer Kristi Himmelfart og venter Helligåndens komme. Rodfæstede i Kristus er vi åbne over for alle.
Foredraget vil sætte skarpt på menneskets forhold til natur og vise, hvorledes etiske og religiøse værdier kommer til at spille en afgørende rolle i de samfundsforandringer, som er nødvendige, hvis fremtiden ikke skal overmande os helt.
Siger kristendommen noget om samfundets indretning? Om samfundets forpligtelse overfor de fattige og svage? Det har været diskuteret lige så længe, der har været kristendom; i Danmark bl.a. af biskopperne Monrad og Martensen, af professor K. E. Løgstrup og af nogen af de nyeste salmer i salmebogen. Arrangør: Mikkel Wold
Kom forbi og tænd et lys, bed en bøn eller bare gå på opdagelse i kirken. Der vil altid være en præst og andre til stede man kan tale, med hvis man har lyst/brug for det. Der er mulighed for at gå rundt og finde information om kirken og den katolske kristne tro.
Raniero Cantalamessa, italienskfødt præst og teolog er en af vatikanets førende teologer og dertil Pavens personlige prædikant. Stærkt optaget af den lutherske reformations status i dag også.
Vågenat i den katolske domkirke med to forbønsgudstjenester for forfulgte og mulighed for stilhed, refleksion og bøn ved fem stationer i kirken for lande, hvor forfølgelserne er værst.
Det danske Hildegard Ensemble er Danmarks eneste kvindelige vokalgruppe, der specialiserer sig i middelalderens kirkemusik med et rent gregoriansk enstemmigt repertoire. Der synges a capella i den tradition, der har levet ubrudt i mere end 1500 år.
Forfatteren bag bind 7, Gunnar Kasper Hansen, vil fortælle om ruten og ideen bag og om de oplevelser, der venter på den, der begiver sig af sted.
Hvad var det, der drev Kaj Munk? Med Kaj Munks kristendomssyn som omdrejningspunkt, vil foredraget forfølge årsagen til Kaj Munks aktive rolle både som digterpræst og skribent – som det skulle vise sig: med livet som indsats.
Er Miroslavs Volfs tanker, udsprunget i det flerkulturelle USA, også aktuelle i Danmark? Københavns biskop tager en samtale med Miroslav Volf om religionens plads i et multireligiøst samfund.
Ars Nova Copenhagen med chefdirigent Paul Hillier i et program bygget op omkring påskehymnen Pange Lingua – som enstemmig gregoriansk sang, i tre flerstemmige udsættelser og som gennemgående melodi i Missa Pange Lingua af Josquin Desprez. Desuden værker af Poul Ruders, Wolfgang Rihm og Hildegard von Bingen
Folkekirken, Den Finske kirke, Den norske kirke, Den svenske kirke og Unge Katolikker samt DR Spirekoret medvirker.
Luther vogter indgangen til den moderne verden. Men selv om Luther var renæssancehumanist, var reformationen i virkeligheden en reaktion på alt det moderne.
Luther var en reaktionær fundamentalist, der ironisk nok blev den, der moderniserede kristendommen.
Mød brobygger og tidligere folketingsmedlem for SF Özlem Cekic og tidligere overrabbiner Bent Melchior i en samtale om at møde fjender til en kop kaffe og om at bygge bro på tværs af tro og kultur. Samtalen modereres af Per Paludan Hansen, formand for Dansk Folkeoplysnings Samråd.
Hvis Gud var blevet stående ved retfærdigheden, så ville Han ikke længere være Gud,… retfærdighed alene er ikke nok.
Fredag fortæller en exorcist om at uddrive dæmoner, og Bjarne Salling om at tilkalde dem
Workshop over Davids Salme 23, hvor du fordyber dig i en bibeltekst og lader kroppen udtrykke sig spontant!
To utilpassede kunstneres forhold til den katolske kirke står i centrum denne søndag: Den italienske provo, filminstruktør og digter Pier Paolo Pasolini (1922-75) og hans lige så kontroversielle landsmand, barok- og renæssancemaleren Caravaggio (1571-1610).