11. april 2015
For noget tid siden modtog jeg en orientering om en tidligere situation i et andet kirkesamfund, det var meget rystende at erfarer. Det var tale om, at man der, i gennem flere år, havde været udsat for gennemførte manipulerende og intrigante metoder fra et medlem af menigheden, der havde et tillidshverv.
Jeg kom i den forbindelse til at tænke på denne artikel "Pæne psykopater stortrives i kristne miljøer" med psykolog Irene Rønn Lind, ikke mindst denne passus:
”Ofte vil der ske det, at han flytter til en anden kirke, hvor han så kan starte forfra. Men har man ikke en myndighed, der gør, at man kan fjerne vedkommende, så må man fjerne sig selv.”
Vi i den katolske kirke, nationalt, er særlig sårbar over for sådan en person type da vi er så få, og fordi så relativ få stiller op til fx menighedsråds valg etc…og det kræver relativ få stemmer, at blive valgt.
Ikke kun selve menighedsrådet er sårbart – vedkommende kan også deltage i frivilligt arbejde i sognet, og af den vej, bringe sig ”i position” for at udfører sin manipulation og kontrol.
Men er det kun blandt lægfolk man kan møde den type? Nej.
Det kræver ofte en særlig faglig indsigt og erfaring at spotte en sådan person type i tide, så det sker sjældent før skaden er sket. Det hænder dog at ikke-fag folk, instinktivt, spotter det, typisk baseret på erfaringer fra mødet med samme person type, i fx job sammenhæng, fra bestyrelser i foreninger, sportsklubber etc…
Hvad gør man? Ja, basalt er der ikke andet at gøre end at rede sig selv, som psykolog Irene Rønn Lind anbefaler.
Lægge afstand. Forlade ’rummet’.
Bid mærke i de kendetegn, psykolog Irene Rønn Lind, oplister i artiklen, bl.a.: ”Manipulation” - ”Konfliktskabende” - ”Magt og kontrol”
Kan man da ikke fjerne vedkommende – fx ved at orientere sin sognepræst eller den centrale ledelse af trossamfundet?
Næppe – for på det tidspunkt, hvor man selv ”opdager” vedkommende, har denne allerede bragt sig selv, i et tillidsforhold til fx sognepræsten / den centrale ledelse, og de skal så erkende først, at de har fejlbedømt vedkommende.
Som psykolog Irene Rønn Lind fortæller i artiklen:
”Der kan sagtens gå fem år, før de mest skarpsindige i miljøet begynder at ane uråd. De vil langsomt lægge mærke til, hvordan sandheden fordrejes, og miljøet i kirken bliver betændt. Gamle venskaber går i stykker, og frimodigheden forsvinder. Ingen tør give udtryk for problemer af frygt for, at deres svaghed vil blive brugt imod dem.
– En pæn psykopat kan ikke se sine egne fejl og vil ofte forsøge at give andre skylden for sine egne fejltrin. Derfor er det også en tilstand, der ikke kan repareres på, siger Irene Rønn Lind.
– Jeg har aldrig hørt om en kristen sammenhæng, hvor alle kunne se, at noget var galt, og derfor vil en skeptiker ofte blive mødt med massiv modstand fra meget store dele af miljøet.
– Generelt er der ikke meget at stille op. Hvis mange har gennemskuet ham, kan man forsøge at køre ham i stram snor. Ofte vil der ske det, at han flytter til en anden kirke, hvor han så kan starte forfra. Men har man ikke en myndighed, der gør, at man kan fjerne vedkommende, så må man fjerne sig selv.”
frikirkenet.dk: Psykolog: Pæne psykopater stortrives i kristne miljøer <her>
kristendom.dk: Kirkens pæne psykopater <her>
kristendom.dk: Kirken tiltrækker pæne psykopater <her>
religion.dk: Psykolog: Magtmennesker bruger Gud som autoritet <her>
Bog: "Forklædt – pæne psykopater og deres ofre" Forlag: <her> Bibliotek: <her>